Den bæredygtige bordpyntning

Skal du dække et fint bord, så skal du finde ud af hvad du skal bruge af glas, tallerkener, bestik, servietter, lys og blomster. Det dækker det meste, men dækkeservietter og duge er sikkert også på din liste. Men hvordan laver man en flot borddækning uden at skade klimaet?

 

Sådan bliver din bordpyntning mere bæredygtig

Det er naturligvis en god ide at bruge ting som kan genanvendes, så der ikke er noget spild efter en god fest hvor man har pyntet godt op. Et godt sted at starte er at bruge blomster fra egen have, måske endda nogle små blomster i krukker, så blomsterne kan vende tilbage til deres grosted efter festen. Skal der drikkes drinks og dermed også bruges sugerør, så vælg et der kan genbruges – f.eks. af metal eller bambus.

 

Er dine glas bæredygtige?

Kigger man på de glas man ser i tv, på baren eller hjemme hos vennerne, så er der en god chance for at de følger moden og har moderne krystalglas. Disse glas er kendetegnet ved deres design – en masse flotte facetter som giver et spændende mønster og dermed også lysspil til det indhold der nu er i glasset. Så et pænt pyntet bord i dag vil typisk være med krystalglas – og her er det ikke ligegyldigt hvem der har produceret dine glas. Glas består jo primært af sand og mineraler og bliver til ved meget høj varme. Det er netop her det bæredygtige element kommer ind i billedet – denne enorme mængde varme, hvor stammer den fra? Hvis det er fossile brændstoffer, ja så er der ikke meget bæredygtigt over det. Faktisk så er langt de fleste glas lavet med hjælp af fossile brændstoffer så vil man undgå dette skal man i stedet specifikt gå efter et bæredygtigt krystalglas. Den førende producent på det område er italienske RCR Cristalleria, som laver alle deres glas med 100% vedvarende energi. Helt konkret bruger RCR omtrent 90% af deres energi fra geotermisk energi, mens de også har 23.000 m2 solceller på fabrikkens tag. Læg dertil at deres glas er lavet af rene råvarer, som sikre at glasset, når det engang skal genanvendes, kan genanvendes 100% – noget man tænker er en selvfølge, men det er langt fra alt glas man kan genanvende 100%.

 

Når du går på jagt efter nogle flotte servietter, så er det heller ikke helt ligegyldigt hvad du vælger. Tager du i de billige butikker (ingen nævnt, ingen glemt), så kan du være sikker på det er lavet i Kina med tvivlsom tanke på miljøet. Her må man som min. gå efter servietter som er FSC mærket, eller lavet af genanvendt papir så man sikre efterspørgslen for disse materialer foretrækkes frem billigere alternativer der ikke tager hensyn til planeten.

Categories: