Berig dagligdagen med flot keramik

De fleste af os har en række hvide Ikea kopper stående i skabet, som vi drikker af hver eneste dag. Det er ikke nødvendigvis noget, vi behøver at tænke videre over. Men hvis man alligevel vil berige sin dagligdag med noget smukt og naturligt design, så er keramik produkter oplagt.

Keramik er en håndlavet kunstform, og derfor er looket ikke nødvendigvis perfekt og ensartet for hvert produkt. Men det er også en del af charmen, at der ikke er to helt ens kaffekopper. Så hvis du er træt af Ikea-kopperne, så overvej at anskaffe dig noget keramik.

Design din egen hverdag

Lækkert design kan betyde meget for ens hverdag. Vi er faktisk i Danmark kendte for vores design, både den naturlige keramik, men også design møbler og lamper. Det er velkendt, at pæne genstande kan skabe ro og stemning i et rum. Keramik er det man kalder brugskunst. Altså kunst man bruger. Det er fantastisk, fordi det ulig kunst man kigger på, er noget man tager i hænderne og bruger næsten hver dag.

Dem af os der ejer keramik, kender til glæden det er at hive ynglings-koppen ned fra hylden, når morgenkaffen skal nydes ekstra meget. Selvom en kop har et funktionel formål, så betyder det ikke, at den ikke kan være et kunstnerisk produkt. Den kan altså, ligesom andet kunst, berige vores liv. Så ved at udvælge nogle smukke ting som du skal bruge i dit hjem, kan du designe din hverdag. Læs mere om spændende dansk design på AM Copenhagen.

Lav din egen keramik

Keramik er svært at lære at lave, men er samtidig et intuitivt håndværk. Det er naturlige materialer som kommer fra jorden, og så bruger man ellers primært sine hænder og vand til at manipulere hårdheden. Leret kan strække sig og bøje sig, og formes som man vil det. Det er en smule svært at lære at dreje, dette tager ofte lang tid at kunne gøre godt. Det skyldes, at en drejebænk gør, at det man laver typisk kan blive skævt hvis ikke man har øvet sig meget.

En anden metode, som er nemmere for en begynder, men også bare givet nogle andre muligheder, er den famøse pølseteknik. Her ruller man pølser af leret ud, og stabler dem oven på hinanden, imens man hele tiden modellerer leret sammen, så det bliver til et stykke. Hvis man gerne fx. vil lave keramik for at give i gave til sin familie, venner eller kæreste, så kan det være en god ide at bruge pølseteknikken. Det er ikke lige så lige som hvis man er god til at dreje, men det tager typisk også rigtig lang tid at blive.

Skulptur

Ler behøver selvfølgelig ikke formes til kopper, tallerkener eller vaser. Hvis man er en kreativ sjæl, så kan man også forme det til skulpturer. Måske er du interesseret i at blive dygtig til at gengive virkeligheden i ler.

Der er nogle keramikere der kan lave buster med hoveder i rigtig størrelse, som nemt kunne forveksles med et rigtigt menneske-hoved. Det er dog også en mulighed at lave noget mere abstrakt kunst. Ler har mange muligheder, så det handler egentlig bare om at give sig i kast med noget, så skal ideerne nok strømme.

Kom i zen med keramik

Det er alligevel sværere end man skulle tro at lave keramik. Det kræver især tålmodighed, for leret vil ikke altid det samme som man selv vil. Dog har det så den effekt, at man kan blive enormt afslappet og fokuseret af at arbejde i keramik. I virkeligheden leger man jo med jord. Kom tættere på naturen med keramik, og giv en personlig og unik gave.

Categories: